Regeringsudspillet ”Nemmere kollektiv trafik” kan ifølge modpartier blive enden på DSB

Det er blandt andet fjernbusselskaber som det tyske Flixbus, der ifølge regeringens udspil skal have lov at køre efter nye regler. FOTO: Christian Pedersen

Et regeringsudspil fra september i år, skal forsøge at gøre det lettere og billigere for borgeren at rejse i Danmark. Men ifølge Enhedslisten og Socialdemokratiet bliver effekten det modsatte.

Af: Cecilie Frederiksen, Caroline Matilde Maigaard og Christian Pedersen 


”Nemmere kollektiv trafik.” Det er navnet på det udspil, som Transport-, Bygnings- og Boligminister Ole Birk Olesen, Liberal Alliance, kom med i september i år. I grove træk omhandler det, at en app skal kunne samle samtlige kollektive trafikløsninger, og at fjernbusser skal have lov at køre på kortere strækninger.

Særligt punkt 5 i udspillet lægger op til forandring på et område, der hidtil har tilgodeset det statsejede DSB. Punktet lægger nemlig op til, at fjernbusser skal have lov til at køre med passagerer på ruter, der som minimum er 75 kilometer. På nuværende tidspunkt forholder det sig sådan, at et fjernbusselskab som for eksempel Flixbus kun må køre med passagerer på ruter, der krydser 2 trafikzoner, strækker sig over mere end området for trafikselskabet på Sjælland, eller strækker sig over mere ned Bornholms Regionskommunes område. Det betyder, at man som passager gerne må stige på en Flixbus i Århus og køre med den hele vejen til København, men man må ikke stige på en Flixbus i Ålborg og stå af i Århus. Faktisk er det stort set umuligt at finde en rute i Jylland, der lever op til de nuværende krav. Det er heller ikke tilladt at stige på en fjernbus i Esbjerg og tage den til Odense, men man må gerne stige på en fjernbus i Odense og køre med den til København. Skal man alligevel fra Esbjerg til Odense må man benytte sig af alternativer såsom toget, der på strækningen køres af DSB, eller finde alternativer såsom at køre i egen bil.

Ifølge udspillet bliver kravene til fjernbusselskaberne, at de skal fragte en passager minimum 75 kilometer, og fjernbusselskabet skal have mindst én dobbelttur dagligt fem gange ugentligt. På nuværende tidspunkt skal DSB køre i hele trafikdøgnet, og der er regler for, at de skal køre mindst en gang i timen for at opnå den statsstøtte, de er berettiget til.

Udspillet bliver en realitet
Ifølge Kim Christiansen, der er transportordfører for Dansk Folkeparti, har de allerede en aftale med regeringen om, at de stemmer for forslaget. Dermed ser udspillet ud til at blive en realitet, når det bliver udformet til et lovforslag, der skal stemmes igennem. Forslaget bygger på et ønske om, at borgeren skal sikres bedre kollektiv trafik:

 ”Det er for at sikre en bedre kollektiv transport, og sikre Udkantsdanmark, eller hvad man vælger at kalde det. Vi kan få fjernbusser til at køre længere ud i landet. Så det er klart, det er gjort for at styrke den kollektive trafik,” siger Kim Christiansen.

Rasmus Prehn, der er transportordfører for Socialdemokratiet, er dog ikke enig med Kim Christiansen i, at den kollektive trafik bliver styrket. Derimod er han meget forundret over, at Dansk Folkeparti har indgået aftale med regeringen:

”Vi har sådan set en aftale med Dansk Folkeparti om bedre billigere kollektiv trafik, hvor vi vil bruge penge på at gøre den kollektive trafik bedre. Men så laver de det her, som, de siger, er lidt af det samme, det er det desværre ikke. Det er unfair konkurrence ind af bagdøren – det er dybt problematisk,” siger Rasmus Prehn.

At udspillet er problematisk, er Enhedslistens transportordfører Henning Hyllested enig i. Ifølge ham er udspillet både en måde at underminere en grønnere kollektiv trafik og rygraden i det kollektive trafiksystem, som indtil nu er bygget på togdriften og i særdeleshed DSB.

”Det er fuldstændig vanvittigt. Man ender med at knække nakken på DSB. Man giver frit spil til at lade fjernbusser køre på de lukrative tidspunkter, hvis DSB havde samme rettigheder, ville de kunne generere overskud i morgen,” siger Henning Hyllested.

En trussel for DSB
Ifølge både Rasmus Prehn fra Socialdemokratiet og Henning Hyllested fra Enhedslisten kan det blive undergangen for DSB, der pludselig risikerer at få konkurrence på de tidspunkter, der oftest giver flest passagerer. Rasmus Prehn mener, at det er unfair konkurrence, der tillader fjernbusselskaber at køre på de tidspunkter, hvor de kan tjene flest penge, samtidig med at de kan holde fri på tidspunkter, hvor der er begrænset med passagerer.

”De, der tager et samfundsmæssigt ansvar og kører på de tynde afgange, såsom DSB eller lokale regionalselskaber, mister et vigtigt kundegrundlag og må til sidst holde op med at køre. Så har man kun dem tilbage, der kører på, for dem, lukrative afgange, og så mister man simpelthen trafikken uden for myldretiden. Så kan man ikke komme nogen steder med hverken bus eller tog en helt almindelig torsdag formiddag, der vil bare være lukket og slukket,” siger Rasmus Prehn, og betegner det som en samfundsmæssig konsekvens af slem karakter.

Flere forskere mener, at DSB kommer til at miste kunder, og dermed må skære i antallet af afgange, når fjernbusser for lov at køre på kortere strækninger. FOTO: Christian Pedersen

Organisering er væsentlig
Ismir Mulalic, der  blandt andet er forsker i transportøkonomi ved DTU Transport, gør det klart, at netop organiseringen er væsentlig. Hvis man ikke sørger for at organisere regler og vilkår for fjernbusserne, kan man ifølge ham risikere, at de udelukkende kører på de ruter, hvor det giver mest mening for dem. Man skal forstå det på samme måde som med taxaerne. Hvis ikke der var regler for hvor mange taxaer, der skal være i hvert område, ville alle taxaer befinde sig i storbyerne. Derfor har man været nødt til at regulere hvor mange licenser, der er i de forskellige byer og områder. Det skal man ifølge Ismir Mulalic sørge for at tænke over, hvis fjernbusserne får lov til at køre på disse kortere strækninger. Han tilføjer:

”Det er ikke en hemmelighed at jernbanetransport ikke er profitabel i øjeblikket. Så når der kommer mere konkurrence på markedet bliver det svært for dem at opretholde omsætningen. Især hvis der kommer busser, som kan gøre det hurtigere og billigere.”

Denne tanke støttes op af Niels Melchior, der er en del af forskningsgruppen for veje og ITS ved Aalborg Universitet. Han mener, at man risikerer, at der er nogle borgere, der slet ikke kommer til at kunne rejse med den kollektive trafik.

”For nogle vil det blive billigere, men vi kan risikere, at DSB må holde op med at køre på de tidspunkter, hvor det ikke er rentabelt for dem at køre. Alternativt skal de have et større tilskud, og i sidste ende bliver det skatteborgerne, der skal betale noget mere på den front,” siger han.

Mere statsstøtte?
Ifølge Niels Melchior er det yderst sandsynligt, at DSB vil skulle skære i en række afgange. Problemet er, at DSB kører på en kontrakt med staten, hvor de forpligter sig til at have et bestemt antal daglige og ugentlige afgange. Hvis DSB’s økonomi ikke længere kan hænge sammen, kan de være nødsaget til at genforhandle aftalerne med staten, og dermed få en ny kontrakt.

Der er dog ikke grobund for, at DSB skal have mere statsstøtte, hvis det står til Dansk Folkeparti:

”Jeg er ikke sat i verden for at beskytte DSB. Jeg er her for at sikre borgerne den bedst mulige kollektive trafik. Det er ikke alle, der har råd til at give 400 kroner for at komme fra Ålborg til København,” siger transportordføreren fra Dansk Folkeparti, Kim Christiansen.

Rasmus Prehn holder fast i, at det er konkurrence på ulige vilkår, og det er at trække tæppet væk under selskaber, der arbejder under kontrakter.

”Det er jo helt skørt, at man skal derud, hvor man skal til at give tilskud. Vi kunne sagtens have et DSB, der kan løbe rundt af sig selv, hvis vi bare vil, og hvis vi giver plads til det. Så det er helt fjollet at begynde at angribe DSB med nogle vilkår, der er helt skæve. Og det syntes jeg, man gør her,” siger han og tilføjer, at han slet ikke vil begynde at overveje, om DSB skal have større tilskud.

Ifølge en strategiplan for DSB, vil virksomheden kunne køre uden statsstøtte i 2030, såfremt det får lov til at køre på de vilkår, det har nu.

Hverken Transport-, Bynings- og Boligministeren Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance eller transportordfører Leif Mikkelsen fra Liberal Alliance har ønsket at kommentere på udspillet.

 

Se explaineren, og forstå hovedtrækkene i udspillet om fjernbussers ret til at køre på kortere strækninger: